Aktivitetsgruppen

Information

Starter 21 September, 2020
Dag : Mandag
Undervisere: Søren N. Knudsen
Telefon :
: Undervisningssted: Bording
E-mail :

Tilmeld med UNI Login eller profil

Som deltager i din lokale aktivitetsgruppe, er du med til at bestemme, hvad der skal ske i din klub og din ungdomsskole. Du får indflydelse på klubaktiviteter, er med til at skrive til klubbladet ‘Ottoman’, er med til at indrette klubben og meget andet. Som medlem af aktivitetsgruppen bliver du automatisk en del af ‘Klanen’, som er hele Ikast-Brande Ungdomsskoles fælles elevråd. Her får du indflydelse på og mulighed for at udvikle ungdomsskolen sammen med de andre medlemmer. Du skal bl.a. deltage i ‘Klan’-overnatning med unge fra hele kommunen. Hvis du også stiller op som formand for ‘Klanen’, har du mulighed for at repræsentere alle ungdomsskolens ca. 2000 elever i ungeområdets bestyrelse.

Noget for dig?

– så meld dig ind!

Som medlem af aktivitetsgruppen kan du:

  • skabe endnu bedre rammer for alle i ungdomsskolen både lokalt og kommunalt,
  • opleve demokrati i praksis,
  • og få høj grad af medindflydelse på mange områder.
  • I aktivitetsgruppen og ‘Klanen’ er demokrati ikke bare noget, vi taler om, det er noget, vi gør og udlever. Som medlem af aktivitetsgruppen og ‘Klanen’ får du meget stor indflydelse på, hvad vi beskæftiger os med, og hvordan vi griber arbejdet an. Der vil derudover være nogle møder i ‘Klanen’ og en ‘Klan’-overnatning i løbet af sæsonen.

    Vi forventer, at du deltager aktivt på holdet og deltager i alle de fælles arrangementer.