Coop Crew

Information

Starter 24 February, 2021
Dag : Onsdag-Torsdag
Undervisere: Flere undervisere
Telefon : 99604880
: Undervisningssted: Brande, Ikast
E-mail :

Tilmeld med UNI Login eller profil

Vil du gerne stå som den perfekte ansøger, når du spørger om et fritidsjob i en butik? I CoopCrew-projektet får du en faktisk en lille butiksuddannelse.

Der er 6 undervisningsdage, hvor to butikschefer fra Fakta underviser holdet i en af Faktabutikkerne. Der er både teoretisk input og en bred praktik, hvor man lærer, hvordan arbejdsgangene er i de forskellige funktioner i en butik. Der er forskel på om man sørger for at trimme hylderne, så det hele ser godt ud, om man står for frugt og grønsager, pakker varer ud på lageret eller om man passer kassen. Hvad siger man til kunderne? Hvordan reagerer du, når en kunde leder efter en vare? Eller, hvis kunden har fundet noget, der er over sidste salgsdag?

Kurset i foråret 2021 kommer til at foregå over 3 uger, hvor vi vil spørge jer fri fra nogle timer i skolen for at I kan være med til dette kursus. Tidspunkterne er fastlagt til kl. 10-14 på flg. onsdage og torsdage: 19.-20. maj, 26.-27. maj og 2.-3. juni. Det bliver nok i Fakta i Brande, men du kan køre med minibus fra Ikast sammen med nogle af de andre deltagere.Pga. Corona har vi skåret deltagertallet ned fra 16 til 12. Af de 12 kommer 6 fra Ikast-Brande og 6 fra Herning Kommune.

Efter kurset får du et fint bevis på den uddannelse, du har været igennem og Coop har lovet, at hvis du søger et fritidsjob hos dem, vil du altid mindst komme til samtale. Af de 10, der var på kursus i efteråret, har halvdelen faktisk job i Fakta nu. Man viser selvfølgelig også sit bevis, hvis man søger job i fx Rema eller Føtex, for det er bevis på, at man har lært en masse vigtige ting, som giver store fordele, når der skal søges job.

Bemærk: Din tilmelding skal ses som en slags ansøgning, fordi vi har begrænset antal pladser.
Du bliver kontaktet, og vi skal have en snak med dig og en aftale med din skole om at du får fri til at deltage, før den endelige optagelse på holdet er på plads.