Skip to content

Hamborg

Kom på juletur med Ungdomsskolen til Hamborg!

Lørdag d. 27/11 2021

 

Tag med Ungdomsskolen på juletur til en af nordeuropas største byer Hamborg. Oplev ægte storbystemning med alt hvad hjertet kan begære af shoppemuligheder, og ikke mindst det legendariske julemarked, der er på alle gader og stræder i Hamborg. Her er der mulighed for at opleve tysk julestemning og storbyliv, og samtidig få fantastiske oplevelser med dine venner.

Turen foregår på den måde, at man følges ind til midten af Hamborg, og derfra går man i små grupper (venner eller lign.), og oplever byens storslåede centrum på egen hånd. Alle får udleveret et kort og en liste over de voksnes telefonnumre, så man nemt kan komme i kontakt med folk. Når vi skal hjem, mødes ved et aftalt sted og følges samlet til bussen. Inden vi kommer til Danmark gør vi et kort stop ved grænsen, hvor der er mulighed for at shoppe lidt.

Program for dagen:

06.30     Afgang med bus fra Engesvang Skole

07.00     Opsamling i Nørre-Snede og videre afgang mod Hamborg

11.00     Ankomst til Hamborg

16.00     Afgang fra Hamborg mod Danmark

17.30     Kort stop ved grænsen

21.00     Ankomst Nørre-Snede

21.30     Ankomst Engesvang Skole

Pris for turen: 200,- kr! 

Som på alle andre ture i USK: 

  • Turen er tobaksfri (cigaretter, snus, tyggetobak osv.)
  • Turen er naturligvis alkoholfri
  • Ingen energidrik på turen!
  • Man følger de voksnes vejledninger.

Glæd dig til en fantastisk tur!



Udfyld alle felterne herunder