USK Event
Weekendtur med over 1000 andre unge! Tilmeldingen åbner 13. August klokken 18.00
Tilmeldingen åbner den 13. august kl. 18.00
18.-20. september 2026
Til Vigsø Træf samles omkring 1.000 unge fra flere midt- og vestjyske kommuner til en weekend i Vigsø Feriecenter. Her bor I i hytter, hvor I selv står for madlavning, oprydning og lettere rengøring.
Hele weekenden vil feriecenteret danne rammen om et væld af aktiviteter og fællesskaber.
I bor i 6-personers hytter med mulighed for op til 8 personer. Hytterne indeholder opholdsrum, badeværelse og to soveværelser.
Se hytten her:
https://vigsoe-ferie.dk/feriebolig#type-2-og-8-huse-b-model
At bo sammen i en hytte er en vigtig del af oplevelsen. Derfor forventer vi, at:
I tilmeldingen kan du angive, hvem du ønsker at bo sammen med. Hvis vi er i tvivl om sammensætningen, kontakter vi jer.
Ungdomsskolen forbeholder sig retten til at sammensætte hytterne efter behov.
Madlavning og indkøb planlægges sammen med de øvrige beboere i hytten. I kan vælge at lave én eller flere madgrupper, men det er jeres eget ansvar, at alle er en del af en gruppe.
Hver hytte har et veludstyret køkken, men I skal selv medbringe:
Indkøbsmulighederne i feriecenteret er begrænsede, og der er ca. 5 km til nærmeste købmand i Hanstholm. Husk derfor at medbringe alt, hvad I skal bruge hjemmefra.
Vi anbefaler, at mad pakkes i kasser, da det gør transporten lettere.
Det endelige aktivitetsprogram er endnu ikke på plads, men tidligere år har blandt andet budt på:
Ud over almindeligt weekendudstyr skal du medbringe:
Der findes madrasser, puder og dyner til 6 personer i hver hytte. Hvis I bliver flere end seks, skal I selv koordinere, hvem der medbringer ekstra madras, pude og dyne.
18.30 – Ankomst, indkvartering og information om aktiviteter
Aftensmad, badeland og hygge i hytterne
00.00 – Alle skal være i egen hytte (mandtal)
08.30 – Vækning og morgenmad
11.00 – Aktiviteterne starter
16.00 – Aktiviteterne slutter. Madlavning og hygge i hytterne
19.30 – Bonko og karaoke
20.45 – Disco
00.30 – Alle skal være i egen hytte (mandtal)
07.30 – Vækning, morgenmad, oprydning og rengøring
Hyttens beboere er ansvarlige for en lettere slutrengøring. Hytten skal godkendes af en voksen, inden I forlader den.
10.30 – Afgang mod Ikast-Brande Kommune
Forventet hjemkomst ved skolerne mellem kl. 12.30 og 13.00.
Vigsø Træf er en alkohol- og nikotinfri tur.
Overtrædelse af reglerne medfører hjemsendelse for egen regning.
Der kører busser fra:
Busserne afgår cirka kl. 15.30-16.00.
Den endelige busplan offentliggøres senest den 10. september.
Har du særlige hensyn, spørgsmål eller behov, så kontakt Ungdomsskolen på telefon 99 60 48 80.
Ved afbud refunderes det indbetalte beløb ikke.
Vigsø Træf er en dannelses- og fællesskabstur, hvor de unge får mulighed for at tage ansvar for sig selv og hinanden.
De unge bor selv i hytterne, laver deres egen mad og står for oprydning og opvask. Hvordan opgaverne fordeles, beslutter de selv. Det giver værdifulde erfaringer med samarbejde, ansvar og fællesskab.
Der deltager 14 medarbejdere på turen. Hver medarbejder er tilknyttet et antal hytter. Medarbejderne kommer løbende på besøg i hytterne, følger op på trivsel og hjælper med at løse eventuelle udfordringer. Når der ikke er en medarbejder ved hytten, har de et telefonnummer og kan altid få hjælp.
Der vil være aktiviteter hele weekenden, men deltagelse er frivillig. De unge vælger selv, om de ønsker at deltage i aktiviteterne eller bruge tiden sammen med vennerne i hytterne.
Vi beder jer som forældre om at hjælpe med at sikre, at der ikke medbringes alkohol eller nikotin på turen. Hvis vi finder det, bliver den unge sendt hjem.
Hvis jeres barn kontakter jer under turen med et problem, er I meget velkomne til at kontakte os på telefon 26 81 23 61. Så hjælper vi med at finde en løsning.