99 60 48 80 // ikast.brande@usk.dk

Isaberg - skitur på et døgn

Weekendhold og ture

Sverige
Skitur
Aldersgrænse
Over 12 år og 6 måneder. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9.
Pris
400 kr.
Antal ledige pladser
Der er 25 pladser tilbage.

Beskrivelse

Program:

Ungdomsskolen fylder en bus og sender 48 unge af sted på en lyn-skitur til Sverige, vi tager af sted fra Ikast sent fredag aften kl. 24, og er på Isaberg fra morgenen.
Vi står på ski hele dagen. Om aftenen kører vi hjem, og er i Ikast efter midnat natten mellem lørdag og søndag.

Turen er for begyndere. Vi laver skiskole, så alle kan lære det nødvendige! Øvede skiløbere kan være med, men får ikke undervisning.

 

Praktiske oplysninger vedr. Skituren:

Afgang fra pladsen ved Sjællandsgade, Ikast, fredag d. 12. januar 2023 kl. 24.00. Opsamling sker derefter kun ved Peder Larsensevej/Dørslundvej uden for Brande kl. ca. 00.23.
Vi kører over Helsingør/Hälsingborg og lander på Isaberg inden de åbner kl. 09.00. Vi står på ski til ca. 16.30 og kører hjemad ca. kl. 17.00. Vi forventer at være hjemme natten til søndag ca. kl. 01.00.

Skiudstyr: Har du selv ski/snowboard, støvler og hjelm, tager du det med og undgår udlejningskøen, som kan være lidt af en prøvelse.

Tøj: Skitøj dvs. noget med isolering inderst og vindskærm yderst plus skisokker, handsker og evt. skibriller og/eller rygskjold. Snowboardere skal medbringe håndledsbeskyttere.

Mad: Medbring gerne selv noget mad. Cafeteriet på Isaberg sælger mad til rimelige cafeteriapriser. Husk at Sverige bruger svenske kroner(!). Hvis dit hævekort ikke dur i Sverige, er det en fordel at veksle penge hjemmefra. Mobilepay bruges vist ikke i Sverige. Cafeteriet har tidligere taget imod danske kroner, men til kurs 100, så det er fordyrer maden.

På hjemturen holder vi ved McDonalds i Helsingør. De tager rigtig gerne mod danske kroner...


Husk blåt sygesikringsbevis (og pas, hvis du ikke er dansk statsborger).

 

Leder på turen: Andreas Würtz


Andre hold i samme kategori