Klubben på Præstelundskolen er en af to klubber i Brande -en del af Ikast-Brande kommunale Ungdomsskole Klubben er en ungdomsskoleklub, hvor alle med gyldigt elevkort har adgang. Alle som deltager på et hold i Ungdomsskolen kan gratis få et kort. Unge fra 9. klasse behøver ikke deltage på et hold for at komme i klubben og til festerne, men til gengæld skal de betale for et elevkort. Klubben råder over et stort lokale med discotek, airhockey, bordfodbold, poolbillard og bordtennis. Der er også dansegulv og et hyggehjørne med sofaer og stole. På hemsen over klublokalet er der afdelinger med masser af bløde møbler, stort tv og storskærm til spil og TV. Der er også store fladskærms-TV og Playstation 3 & X-box og Nintendo WII med masser af forskellige spil. Hver aften er der undervisningshold rundt om i lokalerne på skolen, og i løbet af aftenen kigger de fleste forbi klubben i pausen for at hilse på de andre unge og klubmedarbejderne og købe en slushice eller en sodavand og lidt slik. Hver aften er der normalt 2 klubmedarbejdere på job, flere aftner er der også åbent i en af skolens gymnastiksale, hvor man kan deltage i forskellige boldspil og andre fysiske aktiviteter og/eller i Biografen. Vi laver hver måned et program med aktiviteter, som kan ses på opslagstavlen ved Ungdomsskolens kontor og på alle Info-skærme og opslagstavler på skolerne. Ungdomsskolen har lokalt kontor på Præstelundskolen, hvor der er åbent i skoletiden og om aftenen, men du kan også kontakte Ikast-Brande Ungdomsskoles hovedkontor på Østre Skole i Ikast. Kontoret og klubben på Præstelundskolen kan kontaktes på : Præstelunden 6 C, 7330 Brande Klubben – tlf. 99 60 48 93 Kontoret – tlf 99 60 48 92

Klubmedarbejdere


Klubkalender